Cowichan Bay - Whistler

Whaleswatching

Kl. 12.00 skulle vi på "Whaleswatching". Vi skulle møde 20 min. før - da vi skulle iføres overlevelsesdragter til den 4 timer lange tur i vores hurtiggående "gummibåd". Sejlturen var på ca. 40 km. syd for Cowichan Bay ned mod Victoria i bæltet Strait Of Juan De Fuca, som deler grænsen mellem Canada og USA.

Sejlturen var meget smuk ned gennem øérne. Vi fandt ikke hvaler i starten, hvorfor skipper søgte ud i amerikansk farvand, hvor vi var heldige at kunne se hvaler på afstand. Over radioen fik han melding om, at en gruppe hvaler var i nærheden. Vi søgte straks over til gruppen.

Waw - der var en gruppe på vej mod os !! Vi lå stille med båden og bare betragtede dette fantastiske syn! - at se disse store pattedyr passere os - stilheden og roen ude på havet og med bjergene som baggrundskulisse, kunne vi nyde dette fantastiske syn og høre, når de blæste ud.

Vi lå midt i kursen for 2 hvaler, der dykkede ca. 100 meter før vores båd-  hvor ville de dukke op !! ? -  I vandet højst 5 meter fra båden kunne jeg se en hval passere under vandet nogle meter nede - flot og majestætisk passere os for så at dukke op 50 meter fra båden og blæse ud !!!, det var bare fantastisk at opleve.

Jeg har senere mødt bjørne i naturen ( dagen efter )- men det kan ikke samlignes med denne oplevelse, måske fordi man kan opleve bjørne i Zoo.

Det eneste sted hvor vi han opleve hvaler er i deres frie natur og TAK for det - tiden er gået og turen gik nu tilbage til Cowichan Bay med tankerne på en helt unik oplevelse. / Leif

Så er Chefen klar til afgang.

Vores følge båd.

Hvaler på vej tæt forbi båden.

Hvalen er oppe at kikke.

Det er svært at forklare, hvordan det føltes - det virker stort på een.

Sammen med Leif oplevede jeg “Whalewatching” – men vi skulle forlade det dejlige Cowichan Bay, som kun kan anbefales, da hele konceptet i den lille by er fokuceret på: Økologi, bæredygtigtighed, tid og nærvær. Herligt! Vejret var stadig væk med os ( ca. 25- 27 grader)- men desværre for befolkningen i området, havde det været tørt og varmt alt for længe. Kun 2 dages regn siden junimåned, så allesteder var der forbud mod åben ild!

Fra Cowichan Bay gik turen nordpå til Nainomi, hvorfra der går færge til fastlandet over Horseshoe Bay og Vancouver. I Nainomi fandt vi en Bed and Breakfast lidt uden for byen hos et meget gæstfrit ægtepar. Vi blev virkelig opvartet på alle måder og huset lå meget højt med en fantastisk udsigt over Georgiastrædet med bjergene som en smuk kulisse og Vancouvers lys blinkende forude. Efter et solidt morgenmåltid og en varm afsked med vort værtspar, skulle vi med færgen. Lidt spændende om vi kom med, da vi ikke havde bestilt plads- men HURRA! Vi nåede færgen og fik en skøn overfart på godt og vel en time.

Færgen til Horseshoe Bay.

Køreturen gik nu videre op mod Whistler nordøst for Vancouver. Efter indkvartering på et meget centralt hotel I byen, skulle området undersøges nærmere! Whistler er et meget yndet skisportssted om vinteren bl.a. også under vinterolympiaden i 2010. Om sommeren er her stor aktivitet på alle måder, lige fra cykelcross i bjergene, vandreture, bjergklatring og ikke mindst tilbud om at forcere bjergene og de store kløfter via lift samt ture i skovene og bjergene i jeep for at søge efter bjørne. Leif og jeg valgte såvel oplevelsen til bjergtoppene og over kløfterne med lift. Whistler er lidt for turistet og friseret efter vores smag og der var bare fyldt med turister alle steder. 

Torvet i Whistler Village.

Tur med verdens længste svævebane og højeste.
PEAK 2 PEAK Gondola.

På toppen af Whisler Mountain.

Den sidste lift op til toppen af bjerget.

Men det vi kom efter blev opfyldt til fulde, såvel turen til bjertoppene og over kløfterne som jagten efter bjørne. Det kræver godtnok tålmodighed at vente på, at en bjørn lige netop kommer på det rette tidspunkt og på rette sted, når sådan nogle turister som os gerne vil have een på opleveren! Tre timer gik der i forceret terræn mellem træer og bjerge og svimlende højder, før to bjørne “gad” vise sig! 

Men det var alle besværlighederne værd at opleve bjørne i den “store” og overvældende natur, hvor det var os, der måtte vise hensyn og respekt, da vi jo bevægede os rundt i deres territorium. Sådan burde alle vilde dyr efter min mening leve deres liv! Noget helt andet end i en zoologisk have, uanset hvor “meget” plads der gives dyrene her og hvor gode intentioner man har. / Ella

Klar til kamp, jeg har løbeskoene på.

Mødet med sort bjørn.

Bjørn nr. 2 er brunlig i pelsen.

Turen går nu til Vancouver der er nogle timer foran så det bare at sætte sig bag rattet og nyde udsigten.