La Conner - Seattle / Orlando - Fernandina Beach

Farvel til vores lille pust`på rejsen.

La Conner blev til et ophold på 3 nætter, det var dejligt lige at falde ned på vort hyggelige hotel i denne forholdsvis lille og rolige men yderst charmerende by ved Swinomishflodens bred og ikke skulle planlægge så meget. Vi ville gerne besøge et Indianerreservat og havde forhørt os lidt i Canada – besøgt et officielt sted i Duncan, men det var et meget poleret og egentlig et museum, som faktisk ikke sagde ret meget efter vores mening.

Når man spørger de lokale amerikanere eller canadiere om indianerne, er de ikke meget om at tale om dem – sænker stemmen og antyder, at det nok ikke er et besøg værd, der er beskidt og rodet og ikke noget at komme efter og bruge tid på.

Indianerne bliver omtalt som 1. Amerikanerne ( vi har 2.Genrations indvandrere J !! ) i den daglige omtale. Det vi har erfaret er, at 1.Amerikanerne politisk har fået tildelt deres egne reservater, som de er herrer over – de får et beløb fra det offentlige, som de lige kan eksistere for uden at skulle søge lønnet arbejde– det kan da lyde meget godt, men det er desværre også med til at fastlåse dem i reservaterne. Hvis indianerne vælger at flytte ud fra reservatet og prøver at etablerer sig i ”samfundet ”, bortfalder den ydelse/tryghed, som de har fået tildelt.

Vi tog nu ud til et ”reservat”, som vi kunne se fra vort hotel lige overfor på den anden side floden, hvor efterkommere af Swinomishstammen , på indiansk ” Txiwuc” har etableret sig, blot og desværre for at konstatere, at de romantiske forestillinger om indianerne er fortid – trist at opleve at et tidligere stolt folk lever sådan ! – Tja – måske en dag I selv kommer forbi. Det er et besøg værd, efter vores mening, da historiens vingesus stadig præger dette lille samfund tæt ved Swinomishfloden og med kig til smukke bjergtoppe i forgrunden, hvor en skoleklasse med indianerblod i årene har været på ”arbejde” og plantet forskellige helbredende urter med indgangsskiltet” ” YOUR FEET CAN KILL WHAR YOUR EYES CANNOT SEE!” Ord til eftertanke!

      

Nå – men tid til at drage til Seattle og aflevere bilen i lufthavnen. Vi havde valgt at flyve om natten med skift i Houston i Texas for ikke at miste en feriedag. Det var en rejsetid på ca. 8 timer + en tidsforskel på 3 timer, først 1 time til Texas så igen 2 timer til Florida – men tiden retter sig den rigtige vej for os, så der nu kun er 6 timer til DK tid – så det er lidt nemmere, når vi kommer hjem.

På vej til Florida.

Turen gik faktisk meget godt, så valget med at rejse om natten var fornuftigt. Vi landede i Orlando kl. 10.30, hvorefter turen gik til Avis biludlejning, hvor jeg havde bestilt en Cabriolet ( på billedet i salgsoversigten -en Ford Mustang eller lign. ) Den smarte bilmand overrakte mig bilnøgler til en Beagle folkevogn !!! som jo er en Cabriolet !!!. Nå – 1 times diskussion om ”damebilen” som jeg kaldte den - og en seriøs trussel om at annullerer lejeaftalen muliggjorde, at der pludselig dukkede en bil frem, som ikke havde eksisteret i 60 min. !! – de er sgu godt nok nogle krejlere  og irriterende at skulle bruge tid og energi på dem.

Bilen fik jeg – taget rullet ned - og ca. 300 km. ned via Daytona Beach til Amelia Island med vind i håret. ;-)

"Min" Camaro

Solen skinnede heldigvis fra en skyfri himmel, så vi kørte bare derudaf som et andet “Highsocietypar” på ferie i Florida. Vi følte os  I hvert fald lidt sådan og havde regnet med at være fremme på vor næste destination på Amelia Island og Fernandina Beach midt eftermiddagen.

Men men- afstandene er altså noget længere nogen gange end beregnet herovre og da vi ikke havde et superkort til at guide os, tog det søreme lang tid at finde rundt og en lille afstikker til Dayton Beach, hvor der skulle være fart i alles hjerner, skulle der også lige være tid til- såh….. MEGET trætte og sultne nåede vi frem til “vores” dejlige Bed and Breakfast “ The Florida House Inn” i Fernandinas historiske bydel tæt på såvel strand som havn og omgivet af gode reatauranter, butikker og andet godt. Det var virkelig som at komme til et åndehul efter en lang køretur.

The Florida House Inn

Vores værelse på første`

Gårdhaven.

En spændende by historisk set, hvor der heldigvis er mange velbevarede huse fra fordums tid tilbage, bl.a. vort logi som er fra 1857, hvor tidligere præsidentkanditater, skuespillere og en kendt cubansk patriot har boet.

Amelia Island har en 400 års historie under 8 flag: Timucuanindianerne levede på øen, da franskmanden Jean Riboult besøgte øen i 1562, hvorefter fulgte forskellige landes forsøg på at erobre øen og hermed fordrive indianerne.

Der var dog til stadighed en stor gruppe mennesker, som kæmpede for at gøre Amelia Island selvejende og voldsomme kampe hærgede på øen. Derfor vejer 8 flag idag udenfor “vort” logi: Det franske, det spanske, det engelske, en mexikansk rebels flag,  et føderations flag, et flag repræsenterende patrioter for Amelia Island, et flag for et frit Florida og endelig det amerikanske flag, der nu er gældende.

Idag fungerer mange af de flotte palæer som Bed and Breakfast og en ny æra er i fuld gang.

Storfangeren.

Jeg fik lidt op af vandet :-( .

Og en !!!.

Leif og jeg har nydt den smukke Florandina Beach kørende i “vores” flotte Camaro Cabriolet og bestemt også nydt byen og dens faciliteter. I går var vi bl.a. på fisketur ( en fødselsdagsgave til Leif fra mig)- Det skulle godtnok have været en tur ud på Atlanten i en stor båd med håb om at fange en kæmpe fisk. Men vinden og vejret ville det anderledes, så vi bestilte en fisketur i en lille topersoners båd i de indre farvande omkring øen. En meget hyggelig tur, hvor jeg fangede flere forskellige fisk, mens Leif måtte nøjes med et par stykker- det var altså lidt af en nedtur for en garvet fisker og så som en fødselsdagsgave! - men sådan er livet og skæbnen jo indimellem og vil det anderledes, end vi planlægger det- heldigvis! Det skal så også retfærdigvis tilføjes, at jeg fik “lidt” hjælp til mine kast af skipper, mens Leif var på læringsstadiet i dette farvand !

Solnedgang i Fernandina Beach.

Idag er det vort ønske at komme på tur ud i den smukke natur her på øen, hvor der skulle være mulighed for at møde krokodiller og mange andre forskellige dyr. Vi får se, hvad der sker!

I morgen går turen så igen sydover på vej mod Orlando og næsten hjemad.

Vi har endnu ikke fået nok af USA og har slet ikke travlt med at komme tilbage til Danmark. USA er et meget gæstfrit, spændende, stort og varieret land at besøge, så måske vi kommer herover igen- hvem ved? / Ella

Vores "nabo" 

Far´s Dyt med kone.

Vores lille beach,

Efter sigende Florida´s ældste værtshus !! ja - ja - måske.

Sådan ser der ud på næsten alle bar / spisesteder - det bare rigtig hyggeligt.

Taget inden fisketuren.

Musik fra naboén hver aften - forskellige musikere spiller soul / blues ;-).

Gårdhaven.